Når din bil ikke har flere kræfter tilbage, findes der alligevel en metode, hvorpå du stadig kan få lidt værdi ud af den. Du kan nemlig indkassere en skrotpræmie, når du indleverer bilen til en miljøgodkendt autoophugger. Det bliver set som en samfundspligt, at man som bilejer sørger for, at bilen bliver skrottet på en rigtig miljømæssig og forsvarlig måde, når den ikke længere kan tjene som køretøj. Derfor vil man belønne dem, der gør det på denne måde. Skrotpræmierne bliver tildelt til benzin- og dieselbiler fra klasserne M1 og N1, som er personbiler til maks. 9 personer og små varebiler, der alle vejer mindre end 3.500 kg. Nedenfor kan du læse om skrotpræmiens værdi, hvad det kræver af bilen for at få skrotpræmien og hvordan man får præmien udbetalt. I 2024 kan man få en skattefri skrotpræmie for benzin- og dieselbiler på 2.200 kr. For at få udbetalt din bils skrotpræmie kræver det, at man afleverer sin bil til én af de mange miljøgodkendte autoophuggere rundt omkring i landet. Det kræver også, at man følger processen, som er beskrevet i næste afsnit. Det er vigtigt at følge processen til fulde, da man ellers risikerer at miste retten til udbetaling af skrotpræmie. Du kan finde en liste over godkendte autoophuggere på digitalskrotning.dk. For at få udbetalt skrotpræmien for din bil skal du udfylde og ansøge om dette på den digitale selvbetjeningsløsning, du kan finde på Borger.dk Processen blev pr. 1. januar 2020 gjort digital, hvilket gør hele den formelle del af skrotningen til en online søgning. Derfor bliver din skattefrie skrotpræmie på 2.200 kr. også udbetalt på din NemKonto. Nedenfor opridses de forskellige trin, der skal gennemgås inden du kan få udbetalt din skrotpræmie. Hvis du ønsker mere information angående afmeldelse af din bil klik her. I 2021 var der dog en ordning, hvor man kunne få en højere værdi for sin skrottede bil, hvis det var en ekstra forurenede dieselbil. Ordningen med en forhøjet skrotpræmie udløb dog d. 31. december 2021. Derfor er det ikke længere muligt at fået en større pris for din dieselbil. I dag får dieselbiler den samme skrotpræmie som benzinbiler, altså 2.200 kr. Det er altid en god idé at følge Miljøstyrelsens udmeldinger, da disse kan ændre sig løbende og derved også påvirke skrotpræmien. For at opnå og få udbetalt skrotpræmien er der en række betingelser, som skal være opfyldt for din bil. Du kan derfor få udbetalt skrotpræmien, hvis du og din bil følger disse betingelser: Hvis du ønsker at skrotte din bil, og er bekendt med, eller i tvivl om, hvorvidt du kan modtage en skrotpris for denne – er der muligheder for at være med i ordningen ”producentansvaret.” Det betyder, at bilimportører sørger for, at du helt gratis kan aflevere din person- eller varebil gratis hos dem. Dette kan du gøre, hvis din bil ikke opfylder kravene for skrotpræmie. For at være sikker på denne ordning gøres ordentligt, skal du bare aflevere din bil hos en ophugger, der er med i bilimportørernes kollektive ordning. Det er en god samfundspligt at tænke miljøbevidst, når man skal af med sin bil. Derfor kan du med fordel lade din bil gå til skrot, hvor der endda er en præmie på 2.200 kr. at hente. Når du sender bilen til skrot, er du med til at sikre et kredsløb af genbrugsmaterialer, da størstedelen af reservedelene på din bil kan genbruges. Der sidder nemlig både gummi, plastik, jern og metal, som kan benyttes og få nye liv. Det sker ofte, at disse reservedele kan indgå i produktionen af nye biler. Hos os i Solgt.com kan vi vurdere din bil, hvis du er nysgerrig på – eller i tvivl om, hvad den er værd. På den måde sikrer du at få den rigtige værdi for din bil. Skrotpræmien bliver automatisk udbetalt til din NemKonto – typisk inden for en uge. Hvis din bil skal skrottes, skal du aflevere den ved en godkendt autoophugger. Du påbegynder skrotningsprocessen på borger.dk, hvor du også vælger en autoophugger. Person- og varebiler, der er afmeldt i Motorregistret efter den 1. juli 2000, kan som udgangspunkt på udbetalt en skrotpræmie. Det gælder dog ikke, hvis bilen har en totalvægt over 3.500 kg eller er indrettet til befordring af mere end 9 personer inkl. fører. Dette gælder også for brændte biler, men ikke selvforsikrede biler. Er din bil totalskadet, skal du kontakte dit forsikringsselskab. I Danmark har vi udvidet producentansvar, hvilket betyder, at det er bilimportørernes ansvar at sikre, at bilejere kan aflevere skrotbiler gratis hos godkendte autoophuggere. Mangler der væsentlige dele af bilen, må de godkendte ophuggere dog gerne et beløb for manglende materialeværdi. Hvis autoophuggeren ikke er med i bilimportørernes ordning, kan de fastsætte en pris for at modtage en skrotbil. Hvis bilen ikke er miljøbehandlet, skal du have en import- og eksporttilladelse fra Miljøstyrelsen inden transporten kan gennemføres. Skrotpræmien udbetales som hovedregel til den sidst registrerede ejer. Der kan dog søges dispensation i visse tilfælde. Dette gøres i det digitale system, hvor du kan beskrive de særlige forhold. Hvis du ikke får udbetalt din skrotpræmie, kan du klage til Miljøstyrelsen. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Læs mere om dette på Miljøstyrelsens hjemmeside. Kun godkendte autoophuggere må modtage eller afhente skrotbiler. Et transportfirma må dog gerne transportere din skrotbil fra din privatadresse til autoophuggeren på vegne af ophuggeren. For at få et transportfirma til at afhente din bil, skal en godkendt autoophugger bestille transporten gennem et firme, der er registreret i affaldsregistret. Før du skrotter din bil, kan det være en god idé at undersøge, om den stadig har værdi på brugtbilsmarkedet. I nogle tilfælde kan du få mere for din bil ved at sælge den videre i stedet for at skrotte den. Hvad er min bil værd? Få en gratis bilvurdering og find ud af, om det bedre kan betale sig at sælge din bil frem for at skrotte den.
Hvad får man i skrotpræmie i 2024?
Tre gode grunde til at vælge godkendt autoophugger
Regler og satser for skrotning
Bil
Skrotpræmie
Alle benzin- og dieselbiler
2.200 kr.
Bil afmeldt før 1. juli 2000
Ingen skrotpræmie
Bil med totalvægt over 3.500 kg
Ingen skrotpræmie
Køretøjer indrettet til befordring af mere end 9 personer inkl. fører
Ingen skrotpræmie
Sådan får du skrotpræmien
Kan jeg få en større skrotpræmie på min dieselbil?
Betingelser for at få udbetalt skrotpræmie
Send din bil gratis til skrot
Det sker der med din bil efter den er sendt til skrot
Spørgsmål til skrotning af bil
Hvordan bliver skrotpræmien udbetalt?
Hvor kan jeg aflevere en bil, der skal skrottes?
Hvilke biler kan få udbetalt en skrotpræmie?
Hvad koster det at få sin bil skrottet?
Må man eksportere skrotbiler?
Hvem udbetales skrotpræmien til?
Hvad gør jeg, hvis jeg ikke har fået udbetalt min skrotpræmie?
Må et transportfirma afhente min skrotbil på min private adresse?
Er din bil klar til skrotning – eller kan den sælges?
(+45) 61 48 45 45