Når du køber din nye elbil, skal du først betale registreringsafgift, når den koster over 430.000 kr. Tesla Model Y, der er den mest solgte bilmodel i 2023, koster cirka 441.000 kr. og stiger med cirka 7.000 kr. i afgift. For de elbiler, der koster 450.000 kr. eller mere, er der et fast afgiftshop på 11.699 kr. I tabellen nedenfor kan du se, hvor meget elbilens afgift stiger ved årsskiftet. Årsagen til afgiftsstigningen er, at batterifradraget på batteriets størrelse falder fra 900 til 500 kr. pr. kWh. Dertil falder bundfradraget for nulemissionsbiler også. Priserne i skemaet er forudsat en elbil med et batteri på mindst 44 kWh. Der er fortsat tale om mindre stigninger for elbilerne, men dette er ikke tilfældet for plug-in hybridbiler. Her er der tale om større stigninger, hvilket skyldes hurtigere indfasning af afgiften, lavere batterifradrag, lavere bundfradrag og en indeksregulering af CO2-tillægget. Den billigste plug-in hybrid til cirka 250.000 kr. vil opleve en stigning på knap 10.000 kr. Afgifterne stiger mere desto dyrere bilerne bliver. Eksempelvis stiger afgiften for den populære Ford Kuga ST Line med 15.000 kr. Priserne i skemaet er forudsat en plug-in hybrid med et batteri på 11,34 kWh og et CO2-tal på 32 gram pr. km. Der er desuden tale om beregnet afgift. Vi er trådt ind i andet halvår og derfor er det ekstra vigtigt at læse slutsedlen grundigt – også det med småt. Dette er vigtigt selvom der er aftalt levering i år 2023. De seneste år har vi nemlig set en del forsinkelser på levering af biler, hvorfor der stadig er en risiko for dette. Selvom prisen i slutsedlen som udgangspunkt er bindende, risikerer du stadig at skulle betale ekstra, hvis leveringen udskydes til det nye år, da registreringsafgiften er steget. Dette skyldes, at slutsedler sjældent tager højde for afgiftsstigninger. Du kan få indskrevet en maksimal stigning i prisen på bilen, hvis bilen leveres i 2024. Dette kan du drøfte med din forhandler. Derudover er det en fordel at få indskrevet en konkret leveringsdato, så man har noget at holde forhandleren op på. Da afgiftsmodellen blev vedtaget i 2020, var det med en forventning om, at elbilerne over den tilsvarende tid ville falde i pris. Det er dog ikke helt virkeligheden, da bilerne ikke er faldet i pris. Det får FDMs forbrugerøkonom Ilyas Dogru til at frygte en brat opbremsning af den grønne omstilling af bilparken. Derfor risikerer en afgiftsstigning frem mod 2027 på yderligere 90.000 kr. at sætte salget af grønne biler helt i stå. Overvejer du at købe en elbil, er det dog en god idé at undersøge mulighederne nærmere, så du slipper for store afgiftsstigninger. Her kan du også læse mere om de bedste elbiler i 2023 Få en tilbudspris på din bil indenfor 24 timer Kom nemt i gang uden oprettelse af profil og salgsannoncer Garanteret salg af din bil og pengene på din konto inden for 3 hverdage Landsdækkende netværk af autoriserede forhandlere
Elbiler stiger i afgift
Så meget vil afgiften på elbiler stige
Pris i 2023
Beregnet pris i 2024
Afgift i 2023
Afgift i 2024
Forskel i afgift
250.000 kr.
250.000 kr.
0 kr.
0 kr.
0 kr.
350.000 kr.
350.000 kr.
0 kr.
0 kr.
0 kr.
450.000 kr.
461.699 kr.
395 kr.
12.094 kr.
11.699 kr.
550.000 kr.
561.699 kr.
37.895 kr.
49.594 kr.
11.699 kr.
650.000 kr.
661.699 kr.
75.395 kr.
87.094 kr.
11.699 kr.
750.000 kr.
761.699 kr.
112.895 kr.
124.594 kr.
11.699 kr.
Kilde: FDM
Plug-in hybrider udsat for stort afgiftstrin
Så meget stiger afgifterne på plug-in hybrider
Pris i 2023
Beregnet pris i 2024
Afgift i 2023
Afgift i 2024
Forskel i afgift
250.000 kr.
259.629 kr.
24.570 kr.
34.198 kr.
9.628 kr.
350.000 kr.
363.737 kr.
69.775 kr.
83.512 kr.
13.737 kr.
450.000 kr.
467.848 kr.
114.981 kr.
132.828 kr.
17.847 kr.
550.000 kr.
571.956 kr.
160.186kr.
182.141 kr.
21.955 kr.
650.000 kr.
676.067 kr.
205.391 kr.
231.458 kr.
26.067 kr.
750.000 kr.
780.176 kr.
250.597 kr.
280.773 kr.
30.176 kr.
Kilde: FDM
Husk at læse slutsedlen en ekstra gang
Hvordan påvirker det bilsalget?
(+45) 61 48 45 45