Den 1. oktober træder nye miljøzonekrav i kraft for dieseldrevne personbiler. Herefter skal dieselbiler nemlig have et partikelfilter monteret eller som minimum være Euronorm 5 for at kunne anvendes lovligt i miljøzoner. Dette gælder i miljøzonerne i København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg.

Nye regler skal sikre renere luft i byerne

Efter en lovændring i Folketinget i 2022 har kommunerne mulighed for at omfatte dieseldrevne personbiler i miljøzonerne. Det er efter netop dette kommunerne har valgt at skærpe kravene i miljøzoner. Nogle krav, der skal bidrage til renere luft i de større byer.

De nye regler betyder, at det fra den 1. oktober 2023 ikke længere er lovligt at anvende dieseldrevne personbiler i miljøzonen i København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg. Reglerne gælder desuden både danske og udenlandske personbiler. Ved ulovlig kørsel i danske miljøzoner er bøden for personbiler 1.500 kr.

Din personbil opfylder kravet om partikelfilter, hvis den som minimum er Euronorm 5.

Er du i tvivl om dette gør sig gældende for din dieselbil, kan du tjekke dette i Motorregistret her.

Mulighed for eftermontering af partikelfilter

Hvis du ønsker at få eftermonteret et partikelfilter på din dieseldrevne personbil, kan du kontakte et værksted. Når et partikelfilter eftermonteres, skal bilen nemlig til syn, hvor partikelfilteret testes, hvorefter synshallen registrerer dette i Motorregistret (DMR).

Der findes forskellige slags partikelfiltre, som personbiler kan få eftermonteret – nemlig et åbent eller lukket filter. Der foreligger ikke krav til, hvilken type, der skal monteres for at det opfylder miljøzonekravene. Det er dog ikke alle partikelfiltre der er godkendt til alle bilmodeller. Derfor kan nogle bilejere opleve, at de er nødsaget til at få monteret et lukket filter, der er en smule dyrere, hvis bilen skal anvendes i miljøzonerne.

De åbne partikelfiltre er billigere, men filtrerer til gengæld heller ikke helt så godt. Disse kan typisk bestilles og monteres af din mekaniker, hvis det er godkendt til din bil. Lukkede partikelfiltre bestilles hos specialiserede partikelmontører og kan monteres på de fleste køretøjer.

Med et partikelfilter monteret kan du årligt spare op til 1.000 kr. i partikeludledningsafgift.

Læs mere om miljøzoner og reglerne herfor hos Miljøzoner

Indtast venligst et gyldigt registreringsnummer. Se ofte stillede spørgsmål.

Skrevet af Laura Martens Christensen

Laura er Projekt- og kommunikationsansvarlig hos Solgt.com og har en kandidat i IT, Kommunikation og Organisation. Laura har i gennem de sidste tre år undersøgt det danske bilmarked og skrevet et stort antal artikler herom for Solgt.com.

Laura har især fokus på at kommunikere til den almindelige bilejer, som kan have brug for tips og tricks til alt lige fra bilkøb og bilsalg til bilforsikring og vedligeholdelse. Derudover producerer Laura også indhold om varebiler, som er henvendt til erhvervskunder.

Læs flere nyheder om bilindustrien

Hvad koster det at køre elbil?

Overvejer du at skifte til elbil eller vil du blot vide, hvad det koster at køre elbil? Vi har skrevet om en række faktorer, der er med til at påvirke...

Læs mere
Regler for kørsel med varevogn

Hvis din virksomhed benytter varevogne til transport, servicekørsel eller levering, er det afgørende at kende de pågældende regler for kørsel med varevogn. Der kan være regler, du ikke vidste eksisterede,...

Læs mere
Kør-selv-ferie

Hvert år tager omkring 500.000 danskere på kør-selv-ferie, og tallet er støt steget markant de seneste år. FDM Travel oplevede sidste år en eksplosiv vækst på 40 procent i antallet...

Læs mere

Glimrende, så mangler vi lidt supplerende info om dig

Dine personlige data vil blive anvendt til at indhente en tilbudspris i overensstemmelse med aftalen. Læs mere om dette i vores persondatapolitik.
Hjælp