Tjek bilen inden afgang
Inden afgang skal du selvfølgelig sikre dig, at din bil er klar til en længere køretur gennem vinterlandskabet. Du kan gøre det selv, men du kan også vælge at bestille en tid til et vintertjek på et værksted. Hvis bilen alligevel snart skal til service, kan det være en god idé at få styr på dette inden skiferien.
Hvis du vælger at tjekke bilen selv, bør du først og fremmest sikre dig, at der er vinterdæk på bilen. Uden vinterdæk vil der højst sandsynligt opstå flere situationer, hvor det vil være umuligt at køre bilen. Derudover skal du tjekke bilens lygter foran og bagpå samt bilens batteri. Du bør også tjekke oliestanden, kølervæske og sprinklervæske. Kølervæske og sprinklervæske skal gerne være frostsikret til minimum -25 grader når du rejser på skiferie.
Vi anbefaler desuden, at du altid følger de anvisninger, som er beskrevet i instruktionsbogen.
Husk de praktiske ting
Når bilen er klar, skal du sørge for, at få pakket de nødvendige ting. Dette afhænger også af, hvor du skal hen. Derfor er det vigtigt at undersøge regler og love for det pågældende land inden afrejse. For eksempel er det i nogle lande påkrævet at køre med snekæder på visse veje og tidspunkter imens det i andre landet ikke er påkrævet, men stadig tilladt. Om ikke andet er det altid en god idé at medbringe snekæder til turen.
Der er visse dokumenter, som skal medbringes. Dette gælder eksempelvis pas, sygesikringsbevis og forsikringspolice til bilen. I nogle lande er vignetter og motorvejsmærkater påkrævede for at køre på vejene. Undersøg dette når du kender din destination.
Derudover skal du selvfølgelig huske diverse praktiske ting såsom advarselstrekant, refleksvest, nødhjælpskasse og sneskraber.
Du kan læse mere om motorvejsmærkater og forsikring på bilferien lige her
Vær opmærksom på, at:
- Der er forskellige regler for kørsel i forskellige lande
- Der kan være specifikke regler for kørsel i vintermånederne
- Pakke bilen korrekt, så de tungeste ting er forrest i bagagerummet og ikke i tagboksen
Gode råd til køreturen
Det kan være en lang køretur, særligt hvis der er børn i bilen. Med god underholdning på bagsædet, kan det stadig lykkes at få en hyggelig køretur ud af det. Man kan blandt andet medbringe tablet, spillekort, musik, malebøger eller lignende for at få tiden til at gå. Hvis der er børn med i bilen, kan det være sjovt for dem at have et kort eller en tegning, så de kan se, hvor langt der er igen. Det er også en god idé at have tæpper og puder med, så det er mere behageligt at sove på turen.
Med både snacks, måltider og drikkevarer bliver det også lettere at holde pauser, hvis der skal strækkes ben eller brændes kræfter af.
Læs mere om kør-selv juleferie her
Kilder: Dansk Bilferie & Skisport.dk
Få en tilbudspris på din bil indenfor 24 timer
Kom nemt i gang uden oprettelse af profil og salgsannoncer
Garanteret salg af din bil og pengene på din konto inden for 3 hverdage
Landsdækkende netværk af autoriserede forhandlere