Hvorfor skal min bil til inspektion?
Når du modtager en tilbudspris fra Solgt.com, tager vi udgangspunkt i en bil uden skader. Vores prisrobot tager selvfølgelig udgangspunkt i bilens årgang og hvad man kan forvente af en bil af denne årgang. Prissætningen sker automatisk og vi kan i denne del af processen ikke tage højde for eventuelle skader. Forhandlerne er dermed vores øjne på bilen, og vi ser bilen for første gang til vurderingseftersynet.
Hvordan foregår et vurderingseftersyn?
Når du ankommer til vurderingseftersynet, vil du møde den forhandler, som skal inspicere din bil. Sammen med dig, vil forhandleren kigge på bilen og gennemgå for buler, ridser, skader og lignende. De tjekker også op på udstyret i bilen og sikrer, at det stemmer overens med det, vi ved om bilen fra onlinevurderingen. Derudover tager forhandleren en lille tur i bilen for at tjekke, at den kan køre samt om bremser, gearkasse, osv. virker.
Forberedelse inden vurderingseftersyn
Der kræves ikke meget forberedelse inden vurderingseftersynet. Vi har dog nogle gode råd:
- Ryd op i bilen og fjern personline genstande
- Vask bilen, så vi let kan gennemgå bilen for ridser, skader, osv.
- Medbring nøgler og registreringsattest, hvis du ønsker at sælge din bil
Bliver prisen ændret?
Hvis bilen, som forventet, er fejlfri, ændres prisen ikke. Skulle der være skader på bilen, gives der dog et fair afslag på prisen.
Vi har lavet beregninger på bilens værdiforringelse efter de forskellige skader og dette er prisen, der bliver trukket fra vurderingsprisen. Vi trækker altså ikke nødvendigvis det fra, som det vil koste, hvis du kører bilen på værkstedet.
I få tilfælde kan prisen stige, hvis bilen vurderes til at være mere værd end vores første vurderingspris. Dette er oftest i tilfælde af ekstra værdiforøgende ekstraudstyr i bilen, ved byttehandler eller lignende.
Ja tak til handlen
Når forhandleren har inspiceret din brugte bil, får du den endelige pris – nemlig garantiprisen. Du har nu mulighed for at acceptere eller afvise handlen. Du har 7 dages betænkningstid. Ønsker du dig at benytte dig af dette, kan du aftale med forhandleren, at du vender tilbage. Beslutter du dig for at handle bilen, skal du blot lave en aftale med forhandleren om dato for overdragelse af bil, nøgler og registreringsattest.
Når du handler med Solgt.com er du garanteret et salg af din brugte bil – derfor kalder vi den endelige pris en garantipris. Forhandleren kan altså ikke afslå handlen og det er kun op til dig, om du ønsker at sælge bilen.
Har du brug for hjælp?
Du kan læse mere om Solgt.com her. Hvis du har spørgsmål, udfordringer, ved en fejl har indtastet forkerte oplysninger eller andet, er du altid velkommen til at henvende dig på 61 48 45 45 eller support@solgt.com.
Har du endnu ikke fået vurderet din brugte bil? Prøv vores online vurderingsværktøj lige her.
Få en tilbudspris på din bil indenfor 24 timer
Kom nemt i gang uden oprettelse af profil og salgsannoncer
Garanteret salg af din bil og pengene på din konto inden for 3 hverdage
Landsdækkende netværk af autoriserede forhandlere