Elbiler fylder fortsat mere i både medierne og i den danske bilindustri. Dette påvirker unægteligt priserne på brugte biler - også på benzinbilerne. Og efter et udfordrende år på det danske bilmarked, er priserne på brugte benzinbiler lige nu i top. Ser man på prisindekset på det danske bilmarked, er det klart benzinbilerne, der holder indekset oppe. Ifølge Bilbasen og Bilinfo er prisindekset for totalmarkedet nemlig 91, mens det for benzinbiler er 103,5.

God timing for salg af brugte benzinbiler

Det høje prisindeks for benzinbiler betyder, at det lige nu er et godt tidspunkt at sælge din brugte benzinbil. Priserne på benzinbiler har i en længere periode ligget stabilt og højt sammenlignet med andre drivlinjer.

Vi forventer dog prisfald på benzinbilerne i løbet af 2025, da elbilerne som nævnt fylder markant mere på vejene og i butikkerne. Elbilerne rummer også flere forskellige kørselsbehov nu end de tidligere har gjort og findes nu også i flere forskellige prisklasser.

Det vil også sige, at du kan lave en god byttehandel, hvis du for eksempel ønsker at skifte din brugte benzinbil ud med en nyere elbil, da priserne på benzinbiler er høje imens priserne på elbiler er markant lavere.

Her kan du læse mere om salg af brugt bil.

Se hvilke nye elbiler der kommer i 2025 her

Drivmiddel Prisindeks
Totalmarkedet 91
Benzinbiler 103,5
Elbiler 64,5
Kilde: Bilbasen & Bilinfo
Indtast venligst et gyldigt registreringsnummer. Se ofte stillede spørgsmål.

Stabile priser og lille nedgang

Som det ses i grafen nedenfor, har priserne i 2024 været relativt stabile for benzinbiler og dieselbiler samt det samlede marked. Elbilspriserne har derimod været mere svingende i løbet af året og ligger lige nu en del lavere end i starten af 2024. Dette bliver endnu mere tydeligt, når man kigger på grafen for 2023 og 2024, hvor priserne på benzin- og dieselbilerne fortsat er stabile, imens de for elbilerne er faldet markant siden januar 2023. Det er derfor et godt tidspunkt at sælge både benzin- og dieselbiler, da priserne på begge biltyper er stabile med en lille nedgang. Og hvis du mangler en elbil i bytte, kan du lave en god handel.

Du kan se udviklingen af bilpriser fordelt på drivlinjer i grafen herunder.

Priserne i grafen er baseret på vurderinger lavet af Solgt.com i perioden 1/1-2023 til 31/12-2024. Den store prisforskel på elbilerne sammenlignet med de resterende drivlinjer skyldes en stor forskel i den gennemsnitlige registreringsdato for bilerne. For benzin- og dieselbiler er gennemsnittet for bilernes årgang hhv. 2014 og 2014 imens det for elbilerne er 2021. Gennemsnitsårgangen for alle biler i datasættet er 2015.

Indtast venligst et gyldigt registreringsnummer. Se ofte stillede spørgsmål.

Skrevet af Laura Martens Christensen

Laura er Projekt- og kommunikationsansvarlig hos Solgt.com og har en kandidat i IT, Kommunikation og Organisation. Laura har i gennem de sidste tre år undersøgt det danske bilmarked og skrevet et stort antal artikler herom for Solgt.com.

Laura har især fokus på at kommunikere til den almindelige bilejer, som kan have brug for tips og tricks til alt lige fra bilkøb og bilsalg til bilforsikring og vedligeholdelse. Derudover producerer Laura også indhold om varebiler, som er henvendt til erhvervskunder.

Læs flere nyheder om bilindustrien

Hvad koster det at køre elbil?

Overvejer du at skifte til elbil eller vil du blot vide, hvad det koster at køre elbil? Vi har skrevet om en række faktorer, der er med til at påvirke...

Læs mere
Regler for kørsel med varevogn

Hvis din virksomhed benytter varevogne til transport, servicekørsel eller levering, er det afgørende at kende de pågældende regler for kørsel med varevogn. Der kan være regler, du ikke vidste eksisterede,...

Læs mere
Kør-selv-ferie

Hvert år tager omkring 500.000 danskere på kør-selv-ferie, og tallet er støt steget markant de seneste år. FDM Travel oplevede sidste år en eksplosiv vækst på 40 procent i antallet...

Læs mere

Glimrende, så mangler vi lidt supplerende info om dig

Dine personlige data vil blive anvendt til at indhente en tilbudspris i overensstemmelse med aftalen. Læs mere om dette i vores persondatapolitik.
Hjælp