Hvad koster det at køre en kilometer i bil?

Prisen for at køre en kilometer varierer afhængigt af faktorer som brændstoftype, bilens brændstoføkonomi, aktuelle brændstof- og elpriser, kørevaner, bilens stand og vejrforhold. Derfor er det svært at fastsætte en fast pris, men vi kan estimere, hvad det cirka vil koste pr. kilometer.

Indtast venligst et gyldigt registreringsnummer. Se ofte stillede spørgsmål.

Eksempel på, hvad det vil koste pr. kilometer i benzinbil

Peugeot 208, der er den bedst sælgende benzinbil i Danmark i 2024, har en officiel brændstoføkonomi på 18,7 km/l. Den gennemsnitlige benzinpris i 2024 har ifølge Drivkraftdanmark.dk ligget på 15,89 kr. pr. liter

Regnestykket ser derfor sådan ud: 15,89 kr. pr. liter delt med 18,7 km/l giver en omkostning på 0,85 kr. pr. kilometer.

Med andre ord koster det i gennemsnit 0,85 kr. at køre en kilometer i en Peugeot 208 i 2024.

Læs mere om brændstofpriser i Europa

Læs mere om stigende benzin- og dieselpriser frem mod 2027

Eksempel på, hvad det vil koste pr. kilometer i elbil

Renault 5, der blev kåret til Årets Bil i Europa, har en officiel rækkevidde på 410 kilometer og et batteri på 52 kWh. Det betyder, at bilen i gennemsnit bruger 0,127 kWh pr. kilometer.

Den gennemsnitlige elpris i 2024 har ifølge Green Power Denmark ligget på 0,53 kr. pr. kWh i 2024. Regnestykket er derfor: 0,53 kr. × 0,127 kWh = 0,067 kr. Pr. kilometer.

Med andre ord kostede det i gennemsnit lige knap 7 øre pr. kilometer at køre i en Renault 5 i 2024. Dette er en markant billigere driftsomkostning end eksemplet med benzinbilen.

Læs mere om Årets Bil i Europa her.

Hvad betyder det, at bilen kan køre langt på literen?

En bil, der kører langt på literen, er brændstofeffektiv og bruger mindre brændstof pr. kilometer. Effektiviteten afhænger af faktorer som bilens størrelse og brændstoftype. Selvom specifikationerne angiver et bestemt kilometertal pr. Liter eller på en opladning, kan virkeligheden være anderledes, da kørselsforhold spiller en stor rolle i den faktiske brændstoføkonomi på vejen.

Hvordan kan jeg køre længere på literen?

  • Tjek dæktrykket: Sørg for, at dæktrykket er korrekt (findes typisk ved brændstofdækslet). Det rette dæktryk forbedrer brændstoføkonomien og forlænger samtidig dækkenes livstid.
  • Fjern unødig vægt: Undgå at køre rundt med ekstra ting i bagagerummet, som du ikke har brug for. Ekstra vægt trækker på bilens brændstofeffektivitet.
  • Fjern tagbøjler og tagbagagebærer: Hvis du ikke bruger dem, så fjern dem. De øger vindmodstanden og forringer bilens brændstoføkonomi.

Disse små justeringer kan gøre en stor forskel for din brændstoføkonomi og hjælpe dig med at få mere ud af hver liter eller opladning.

Læs mere om de mest økonomiske biler

Sådan har benzinpriserne udviklet sig de seneste år

Benzinpriserne har gennemgået markante prisudsving fra 2017 til 2025. I 2017 var prisen 11,29 kr. pr. liter, og efter et lavpunkt i 2020 på 9,79 kr. har priserne været i konstant stigning siden. I 2025 har vi set en pris på 15,59 kr., hvilket afspejler både globale markedsændringer og nationale faktorer. Denne udvikling viser, hvordan benzinpriserne kan variere og påvirke både forbrugere og brændstoføkonomi.

Her er en tabel over benzinpriserne fra 2017 til 2025:

År  Gennemsnitlig benzinpris (kr.) 

  • 2017 - 11,29 kr. 
  • 2018 -11,22 kr.
  • 2019 - 11,39 kr. 
  • 2020 - 9,79 kr.
  • 2021 - 11,19 kr.
  • 2022 - 13,89 kr.
  • 2023 - 14,75 kr.
  • 2024 - 14,53 kr.
  • 2025 - 15,59 kr.

Kilde: ok.dk

Skrevet af Amalie Andrea Lundberg

Amalie er Content- og kommunikationsmedarbejder hos Solgt.com og er i gang med en bachelor i International Virksomhedskommunikation. Amalie har allerede erfaring med kommunikation og interesse for bilbranchen.

Amalie vil gerne fokusere på, hvordan børnefamilien eller den almindelige bilejer får bedst mulig information omkring bilmarkedet. Derudover producerer Amalie også indhold på sociale medier og hjemmesiden til nytte for erhvervskunden, der gerne vil være godt kørende.

Læs flere nyheder om bilindustrien

Hvad koster det at køre elbil?

Overvejer du at skifte til elbil eller vil du blot vide, hvad det koster at køre elbil? Vi har skrevet om en række faktorer, der er med til at påvirke...

Læs mere
Regler for kørsel med varevogn

Hvis din virksomhed benytter varevogne til transport, servicekørsel eller levering, er det afgørende at kende de pågældende regler for kørsel med varevogn. Der kan være regler, du ikke vidste eksisterede,...

Læs mere
Kør-selv-ferie

Hvert år tager omkring 500.000 danskere på kør-selv-ferie, og tallet er støt steget markant de seneste år. FDM Travel oplevede sidste år en eksplosiv vækst på 40 procent i antallet...

Læs mere

Glimrende, så mangler vi lidt supplerende info om dig

Dine personlige data vil blive anvendt til at indhente en tilbudspris i overensstemmelse med aftalen. Læs mere om dette i vores persondatapolitik.
Hjælp