Partikelfilteret, også kaldet DPF (Diesel Particulate Filter), er en vigtig del af udstødningssystemet i moderne diesel- og benzinbiler. Det bruges til at reducere skadelige partikler i udstødningen og sikre, at bilen overholder emissionskravene. Uden et velfungerende partikelfilter kan din bil udlede for mange forurenende stoffer, hvilket kan medføre miljøskader. Det kan også koste dig dyrt i bøder, hvis du kører ind i miljøzoner. Partikelfilteret opsamler sodpartikler fra motorens forbrænding og forhindrer disse i at slippe ud i atmosfæren. Partikelfilteret er normalvis monteret i bilens udstødningssystem og består af en struktur lavet af keramiske og metalliske materialer, der indeholder små kanaler. Det vil sige, at når udstødningsgasserne passerer gennem partikelfilteret, vil partiklerne blive fanget i kanalerne. Kanalerne er med til at forhindre partiklerne i at slippe ud i luften. Over tid vil partiklerne ophobe sig, men filteret har en selvrensende funktion kaldet regenerering. Læs neden for, hvad regenerering er. Hvis du oplever, at din bil mister kraft, bruger mere brændstof eller viser en advarselslampe på bilens instrumentbræt, kan det være et tegn på, at partikelfilteret et tilstoppet. Hvis bilens partikelfilter er ved at være tilstoppet, vil bilen give besked på det. Hvis du blot kører videre, vil filteret stoppe mere til. Dette kan gøre, at bilen vil gå i nødprogram. Det betyder, at bilen ikke kan køre over 2500 omdrejninger (dette kan variere fra model til model). Dette giver en væsentlig nedsat ydelse, idet motoren forsøger at beskytte sig selv fra at stå af. Hvis du fortsætter med at køre i bilen, kan det risikere at den ikke kan starte, idet partikelfilteret er stoppet til og dermed ikke kan komme af med udstødningsgasserne. Det kan i sidste ende betyde større og dyrere skader på andre dele af motoren. Advarselslampen for tilstoppet partikelfilter viser en aflang firkant med prikker indeni. Nærmest illustreret et udstødningsrør med partikelfilteret indvendigt, så du ikke er i tvivl. Ja, de fleste partikelfiltre kan renses. Dog er der en række forholdsregler du bør følge så det ikke bliver en større skade på andre dele af bilen end forventet. Hvis du bemærker, at dit partikelfilter er tilstoppet, kan du rense det på flere forskellige måder: 1. Naturlig regenerering Ved regenerering skal partikelfilteret opnå en bestemt temperatur. Denne temperatur kan være svær at opnå, hvis du kører mange korte turer i byen, og derved ikke opnår den rigtige temperatur til regenerering. Derfor det være en fordel at køre længere ture på motorvejen ved konstant hastighed en gang imellem, da det er med til at rense filteret naturligt. 2. Brug af additiver Hvis du har problemer med at få temperaturen op, kan du tilsætte additiver til brændstoffet. Disse er med til at sænke regenereringstemperaturen og forbedre rensningen i partikelfilteret. 3. Manuel rensning Hvis filteret er meget tilstoppet, kan det være bedst at køre bilen til et værksted, så de kan rense eller udskifte partikelfilteret. For at undgå regelmæssige udskiftninger eller tilstoppede partikelfiltre, kan du med fordel gøre disse tiltag: Det kan variere fra værksted til værksted eller påvirkes af bilmodel, hvad det vil koste at få renset eller skiftet et partikelfilter. Disse priser er derfor vejledende: Eolysevæske er en speciel additivvæske, der indeholder cerin, som er et stof, der hjælper med at sænke forbrændingstemperaturen i bilens partikelfilter. Denne teknologi har været anvendt af Peugeot, Citroën, DS og Opel siden 2001 for at sikre en mere effektiv regenerering af partikelfilteret og dermed en reducering af skadelige emissioner. Bilen beregner selv forbruget af eolysevæske ved hver tankning og tilsætter den nødvendige mængde til brændstoffet. Når væsken er tæt på opbrugt viser bilens display en advarsel. Nej, du skal ikke selv påfylde eolysevæsken. Det er noget, du bør få gjort på et værksted. Beholderen er placeret under bilen og kan kun fyldes på fra undersiden. Væsken er desuden giftig, hvilket betyder, at der er særlige sikkerhedsforanstaltninger, der skal overholdes. Efter væsken er påfyldt skal bilens computer kodes for at registrere den nye påfyldte væske. Et velfungerende partikelfilter er altafgørende for bilens optimale ydeevne. Derfor kan du komme langt med regelmæssig vedligeholdelse og gode kørevaner. Disse almindelige tiltag kan spare dig for mange dyre reparationer og dermed forlænge levetiden på dit partikelfilter og i sidste ende spare dig for en masse penge. Levetiden for dit partikelfilter afhænger af bilens model, motor og dine køremønstre. Hvis du ofte kører kortere ture, holder filteret typisk 80.000-120.000 kilometer ifølge Aunetto.dk. Ved længere ture kan det derimod holde omkring 180.000-220.000 kilometer. Kører du sjældent, kan der gå mange år, før filteret skal udskiftes. Når dit køretøj har fået monteret et partikelfilter, skal den synes. I synshallen bliver partikelfilteret testet, og synshallen vil sørge for, at det bliver registreret i Køretøjsregisteret (DMR). Tidligere var partikelfiltre kun et krav for dieselbiler, da de udleder flere partikler end benzinbiler. Men med indførelsen af EU's Euronorm 6C i 2018 blev reglerne strammet yderligere, og kravet om partikelfiltre blev også udvidet til benzinmotorer. Dette betyder, at nyere benzinbiler nu også skal være udstyret med et partikelfilter for at reducere udledningen af skadelige partikler. Hvis du ønsker at kører i miljøzonerne, der er oprettet i flere danske storbyer, skal du have eftermonteret et partikelfilter, hvis din bil ikke allerede har dette. Ved at få eftermonteret et partikelfilter, kan du få bilen godkendt til miljøzonerne. Du bør dog være opmærksom på, hvilket partikelfilter, du får monteret. For selvom åbne partikelfiltre er billigere at montere end lukkede, er det kun lukkede filtre, der opfylder kravene til miljøzoner i storbyer. Har din bil ikke et partikelfilter, eller er den ikke mindst euronorm 5, kan du spare 1.000 kr. om året i partikeludledningsafgift.
Hvad er et partikelfilter, og hvordan virker det?
Hvordan ved jeg, at partikelfilteret er tilstoppet?
Bilen giver besked på det
Hvordan ser advarselslampen ud, hvis partikelfilteret er tilstoppet?
Kan et partikelfilter renses, og hvordan gøres det?
Hvordan kan jeg forebygge og vedligeholde partikelfilteret?
Hvad koster det at rense eller skifte et partikelfilter?
Hvad er eolysevæske, og hvorfor er det vigtigt for dit partikelfilter?
Kan jeg selv påfylde eolysevæske?
Et velfungerende partikelfilter er vigtigt for bilens ydeevne
Hvor lang tid kan et partikelfilter holde?
Eftermontering af partikelfilter på personbiler
Partikelfilter benzinbiler
Miljøzoner i storbyerne kræver partikelfilter på din bil
(+45) 61 48 45 45