Efter to dages intens testkørsel valgte juryen enstemmigt Volkswagen ID.7 Tourer som Årets Businessbil 2025. Juryen bestod af firmabilister fra Business Danmark og motorjournalister fra Jyllands-Posten. Det var en tæt kamp mellem ID.7 Tourer, Ford Explorer og Skoda Enyaq. Blandt de 11 testede modeller var ID.7 Tourer den eneste bil, der blev stemt i finalen af samtlige 12 jurymedlemmer – et tegn på biles kvalitet og popularitet. Feltet i konkurrencen om at blive Årets Businessbil 2025 bestod af 11 skarpe kandidater. Bilerne kommer fra alle verdenshjørner og har alle forskellige kvaliteter og designs. ID.7 er en relativt ny spiller på markedet, da den blev introduceret i Danmark i december 2023. I foråret 2024 blev modelprogrammet udvidet med stationcar-versionen, ID.7 Tourer. Til kåringen som Årets Businessbil 2025 deltog Volkswagen med ID.7 Tourer Style S – en bil med 286 hk, et kraftfuldt 86 kWh-batteri og en imponerende rækkevidde på op til 680 kilometer, hvilket gør den særligt velegnet til erhvervslivet. ID.7 Tourer er den mest solgte bil i kategorien for store fuldelektriske mellemklassebiler. Prisen starter ved 431.995 kr. (beskatningspris: 409.995 kr.) for hatchback-udgaven og fra 446.995 kr. (beskatningspris: 419.995 kr.) for stationcar-versionen. Modellen fås med baghjulstræk og enten et 77 kWh- eller 86 kWh-batteri, samt en kraftigere GTX-version med to elmotorer, firehjulstræk og 340 hk. Bilen er blevet kåret som Årets Businessbil 2025 takket være dens rummelighed, høje komfortniveau og lange rækkevidde – ideelt til en travl hverdag, hvor opladninger helst skal udskydes. Derudover er ID.7 Tourer spækket med udstyr og designet til luksus. Brede døre gør den nem at stige ind i, og de intuitivt placerede knapper foran dørene sikrer nem betjening. Den er samtidig et oplagt valg som familiebil med sin rummelige kabine og komfortable siddepladser – både for voksne og børn. Det store bagagerum giver rigelig plads til indkøb, fritidsudstyr og alt det, en aktiv hverdag kræver. VW var danskernes foretrukne mærke i 2024. Læs mere om det her. En effektiv businessbil skal både være økonomisk, komfortabel og driftssikker. Her er vigtige parametre at overveje: 1. Brændstoføkonomi- og energiøkonomi En lav totalomkostning er afgørende. Elbiler med lang rækkevidde reducerer brændstofudgifterne og ender dermed med at tilbyde lavere ejeromkostninger sammenlignet med benzin- og dieselbiler. Med en rækkevidde på op til 680 kilometer pr. opladning kan Årets Businessbil 2025, ID.7 Tourer, være et oplagt valg til lange arbejdsdage på vejen. 2. Komfort og teknologi Mange erhvervsfolk tilbringer timer bag rattet, hvilket stiller høje krav til ergonomiske sæder, infotainmentsystemer og avancerede assistentsystemer til sikkerheden. Der er en lang række biler, med forskellige drivmidler, der tilbyder adaptive ergonomiske sæder, høj sikkerhed og en intelligent førerassistance, der sikrer optimal komfort. 3. Driftsikkerhed og serviceaftaler En pålidelig firmabil skal gerne have lave vedligeholdelsesomkostninger og en stærk serviceaftale, så alt kører gnidningsfrit. Elbiler kræver generelt mindre vedligeholdelse end traditionelle biler, hvilket betyder færre uforudsete udgifter. 4. Sikkerhed og førerassistentsystemer En businessbil skal være sikker. Derfor bør du kigge efter biler, der scorer topkarakterer i Euro NCAP og er udstyret med avancerede sikkerhedsfunktioner som automatisk nødbremse, adaptiv fartpilot og vejbaneassistent, så du både kan køre motorvejskørsel og bykørsel uden problemer. 5. Beskatning og afgiftsfordele Firmabilsbeskatning er en vigtig faktor. Volkswagen ID.7 Tourer har en attraktiv beskatningspris fra 409.995 kr., hvilket gør den økonomisk fordelagtig for erhvervslivet. Valget af firmabil afhænger af din virksomheds behov. Skal bilen være stationcar eller sedan, el-, diesel eller benzinbil? Og hvordan ser jeres kørselsmønster ud? Læs mere om, hvilken bil du skal vælge i 2025. ID. 7 Tourer vinder titlen som Årets Businessbil 2025, fordi den kombinerer alle de vigtige elementer: lav totaløkonomi, lang rækkevidde og høj komfort. Du kan også kigge efter andre kåring. Du kan f.eks. læse om Årets bil 2025 her. Mangler du et overblik over, hvilke nye biler, der kommer i 2025? Find vores oversigt her. Valget mellem leasing og køb afhænger af økonomi og behov: Herunder kan du se de tidligere vindere af Årets Businessbil, og kan derved se udviklingen i de forskellige modeller, behov og kørestil. 2025: VW ID.7 Tourer 2024: VW ID.7 hatchback 2023: Skoda Enyaq 80 Plus 2022: Audi Q4 40 e-tron Attitude 2021: Peugeot 508 SW Plugin Hybrid 2020: BMW 320d Touring 2019: Volvo V60 D4 aut. Momentum 2018: Opel Insignia Sportstourer 2,0 turbo D 2017: Renault Talisman 160 hk DCi 2016: Ford Mondeo 2,0 TDCi 180 2015: Ford Mondeo 2,0 TDCi 180 2014: Skoda Octavia 2,0 TDi 2013: Volvo V40D2 2012: VW Passat 1,6 BMT 2011: Audi A4 2,0 TDI 2010: Opel Insignia 160 CDTI 2009: VW Passat 2,0 TDI Få en tilbudspris på din bil indenfor 24 timer Kom nemt i gang uden oprettelse af profil og salgsannoncer Garanteret salg af din bil og pengene på din konto inden for 3 hverdage Landsdækkende netværk af autoriserede forhandlere
Årets Businessbil 2025 – vinderen og kandidaterne
Kandidaterne
Placering i finalefeltet:
Vinderen: Volkswagen ID.7 Tourer
Hvilken businessbil skal du vælge?
Skal du lease eller købe din businessbil?
Tidligere vindere af Årets Businessbil
(+45) 61 48 45 45