Elbilsmarkedet udvikler sig hurtigt, og konkurrencen blandt producenterne om at levere de bedste modeller er intens. Rækkevidden en af de mest afgørende faktorer for elbiler og for at teste elbilerne, har NAF gennemført en vinterrækkeviddetest, hvor de undersøger, hvor langt 24 elbiler kan køre under kolde forhold. Du kan læse om resultatet af testen herunder.

Elbil med den mindste afvigelse fra WLTP-rækkevidden

Årets rækkeviddetest bød på flere overraskelser. En 2,4 tons tung SUV med firehjulstræk overraskede ved at placere sig i toppen, mens en strømlinet sedan med baghjulstræk skuffede markant og endte med en afvigelse på hele 200 kilometer fra sin opgivne rækkevidde.

Polestar vinder NAF’s rækkeviddetest 2025

Polestar 3 Long Range Dual Motor imponerede stort i NAF’s vinterrækkeviddetest i 2025. Modellen er opgivet til en WLTP-rækkevidde på 560 kilometer og kørte 531 kilometer før batteriet løb tør – en afvigelse på blot 29 kilometer, hvilket svarer til fem procent.

I den modsatte ende skuffede Tesla Model 3 Highland Long Range med baghjulstræk. Teslaen, der er opgivet til 702 kilometer, kørte 531 kilometer – kun 250 meter længere end Polestar 3, men med den største afvigelse målt i kilometer. Procentvis klarede Teslaen sig dog bedre end flere andre konkurrenter.

Overraskende nok slog Polestar 3 dermed Tesla i den prestigefyldte norske rækkeviddetest 2025.

Peugeot E-3008 rammer langt ved siden af

Peugeot E-3008 skuffede markant i testen. Med en WLTP-rækkevidde på 510 kilometer nåede bilen kun 347 kilometer, hvilket svarer til en afvigelse på 32 procent. Det placerer E-3008 blandt testens dårligste præstationer.

En anden bundplacering gik til Voyah Dream – en MPV-model, der dog ikke er tilgængelig på det danske marked. Med en WLTP-rækkevidde på 482 kilometer og et resultat på 344 kilometer præsterede den en afvigelse på 28 procent.

Kia EV3 og Porsche Taycan præsterer lige

Trods en markant prisforskel imponerede både Kia EV3 og Porsche Taycan ved at opnå præcis samme rækkevidde på 499 kilometer. Dette er en stærk præstation fra Kia EV3, der viser, at en lavere prisklasse ikke nødvendigvis betyder kompromis på rækkevidden.

Indtast venligst et gyldigt registreringsnummer. Se ofte stillede spørgsmål.

Familiebilerne har en fornuftig rækkevidde

Blandt testens deltagere placerede familiebilerne Ford Explorer og Hyundai Ioniq 5 sig på henholdsvis 9.- og 10.-pladsen med rækkevidder på 437 kilometer og 436 kilometer. Begge modeller stillede op med firehjulstræk og leverede resultater, der er solide for denne kategori.

Så meget afviger elbilerne fra WLTP i 2025

Rækkeviddetesten viser, at Polestar 3 præsterer bedst med kun 5 procent afvigelse fra sin WLTP-rækkevidde. Næstlaveste afvigelse ses ved BYD Tang (9 procent), efterfulgt af Mini Countryman (11 procent), Lotus Emeya (13 procent), BYD Sealion 7 (13 procent), Mercedes-Benz G 580 EQ (14 procent), Kia EV3 (15 procent) og Porsche Taycan (16 procent). Alle disse modeller ligger under den gennemsnitlige afvigelse på 18,4 procent.

Læs mere om resultaterne fra rækkeviddetesten elbiler 2024

Se de fulde resultater fra vinterrækkeviddetesten 2025 i tabellen nedenfor.

Nr  Bilmodel  WLTP (km)  NAF-test (km)  Afvigelse (%)  km/kWh 
1  Polestar 3 4WD  560  531   -5  5,0 
2  Tesla Model 3 RWD  702  531  -24  6,7 
3  Kia EV3 FWD  590  499  -15  6,4 
4  Porsche Taycan RWD  592  499  -16  5,1 
5  BYD Tang 4WD  530  482  -9  4,4 
6  Audi Q6 e-tron 4WD  616  481  -22  5,1 
7  Hongqi EHS7 AWD  540  452  -16  4,4 
8  VW ID.7 GTX 4WD  571  440  -23  5,1 
9  Ford Explorer 4WD  525  437  -17  4,4 
10  Hyundai Ioniq 5 4WD  546  436  -20  5,1 
11  Lotus Emeya 4WD  500  436  -13  5,5 
12  BYD Sealion 7 4WD  502  436  -13  5,5 
13  Porsche Macan 4WD  552  429  -22  4,4 
14  Xpeng G6 4WD  550  429  -22  4,8 
15  BYD Seal U FWD  500  421  -16  4,5 
16  NIO EL8 4WD  503  412  -18  5,1 
17  BMW i5 Touring xDrice40 4WD  497  392  -21  4,8 
18  Mercedes-Benz G580 4WD  443  381  -14  3,3 
19  Volvo EX30 RWD  472  371  -21  5,7 
20  Peugeot E-5008 FWD  488  361  -26  4,9 
21  Mini Countryman 4WD  399  355  -11  5,5 
22  Peugeot E-3008 FWD  510  347  -32  4,8 
23  Smart#3  415  346  -17  5,2 
24  Voyah Dream 4WD  482  344  -29  4,2 
Kilde: NAF.no og Motor.no 

Tesla er den mest effektive

De biler, der kørte længst i rækkeviddetesten, havde som regel de største batterier. Dog skal det bemærkes, at Tesla ikke offentliggør batterikapaciteten på deres modeller.

Ifølge FDM vurderes Tesla Model 3 at have et batteri på 79 kWh, hvilket gjorde den til testens mest energieffektive bil med et forbrug på 6,7 km/kWh. Kia EV3 fulgte tæt efter med 6,4 km/kWh, mens Volvo EX30, med et stort batteri og baghjulstræk, kørte 5,7 km/kWh. Testens mindst effektive bil var Mercedes G580, som kun kunne køre 3,3 km/kWh.

Beregningerne er baseret på FDM’s oplysning om bilernes nettokapacitet.

Læs om Årets elbiler i 2025

Elbilernes strømforbrug varierer

Målingen af strømforbruget for de 24 elbiler i testen er afgørende for at vurdere deres effektivitet. Forbruget afslører, hvor godt hver bil udnytter sin energi. Flere faktorer spiller ind på effektiviteten, herunder batteriets størrelse, bilens aerodynamik og drivlinjens ydeevne.

Effektiviteten angives som forbrug i kilowatt-timer (kWh) pr. 100 kilometer. Jo lavere dette tal er, desto mere energieffektiv er bilen, da den kan tilbagelægge længere afstande på en enkelt opladning.

Nedenfor kan du se elbilernes opgivne forbrug (WLTP), det faktiske forbrug målt under testen, og afvigelsen fra de opgivne tal.

Bilmodel Forbrug pr. 100 km Forbrug pr. 100 km (vinter) Afvigelse (%)
BYD Seal U 20,5 kWh 11,1 kWh -45,9
BYD Tang 24,0 kWh 12,3 kWh -48,8
NIO EL8 21,5 kWh 13,5 kWh -37,2
Tesla Model 3 12,5 kWh 14,0 kWh +12,0
Peugeot e-3008 16,7 kWh 15,3 kWh -8,4
Kia EV3 15,4 kWh 15,9 kWh +3,2
Volvo EX30 17,1 kWh 17,5 kWh +2,3
Ford Explorer 16,8 kWh 17,5 kWh +4,2
Mini Countryman 18,5 kWh 17,7 kWh -4,3
Hyundai Ioniq 5 16,8 kWh 18,0 kWh +7,1
Smart #3 17,6 kWh 18,0 kWh +2,3
BYD Sealion 7 21,9 kWh 18,3 kWh -16,4
Volkswagen ID.7 Tourer 17,0 kWh 18,9 kWh +11,2
Polestar 3 19,6 kWh 18,9 kWh -3,6
Audi Q6 e-tron 19,4 kWh 19,0 kWh -2,1
Peugeot e-5008 17,7 kWh 19,1 kWh +7,9
Xpeng G6 17,9 kWh 19,4 kWh +8,4
Hongqi EHS7 20,9 kWh 20,2 kWh -3,3
Porsche Macan Electric 19,9 kWh 20,9 kWh +5,0
BMW i5 Touring 18,8 kWh 21,0 kWh +11,7
Lotus Emeya 21,4 kWh 22,4 kWh +4,7
Voyah Dream 26,0 kWh 27,2 kWh +4,6
Mercedes-Benz G 580 EQ 27,7 kWh 30,1 kWh +8.7
Porsche Taycan 17,1 kWh Ikke tilgængelig Ikke tilgængelig
Gennemsnit 19,3 kWh 18,5 kWh -3,3
Kilde: Mobilsiden.dk

Det gennemsnitlige opgivne forbrug for elbilerne er 19,3 kWh pr. 100 kilometer. Under rækkeviddetesten i Norge 2025 viste det sig, at den faktiske effektivitet afviger med 3,3 procent, hvilket svarer til 18,5 kWh pr. 100 kilometer – en lavere værdi end den opgivne.

Kinesiske BYD imponerede med WLTP-rækkevidden

Det er bemærkelsesværdigt, at det kinesiske bilmærke BYD leverede imponerende resultater i testen. Deres elbiler Tang, Sealion 7 og Seal U lå tæt på WLTP-rækkevidden, med afvigelser på mellem -9 og 16 procent. BYD Seal U udmærkede sig ved at opnå den højeste gennemsnitlige effektivitet i testen, med 11,1 kWh pr. 100 kilometer.

Indtast venligst et gyldigt registreringsnummer. Se ofte stillede spørgsmål.

Har kulden en effekt på elbiler?

WLTP-rækkevidden er baseret på teoretiske beregninger af, hvor langt elbilerne bør kunne køre. Derfor stemmer de faktiske målinger ofte ikke overens med WLTP-tallene.

Ifølge Clever.dk kan man som tommelfingerregel reducere rækkevidden med ca. 10 procent om sommeren og 20 procent om vinteren. Det kan skabe forvirring for elbilskøbere, der gerne vil kende den præcise rækkevidde til deres daglige kørselsbehov. Heldigvis oplyser EV Database en mere realistisk rækkevidde på elbilerne på deres hjemmeside. De tager højde for både årstider og forskellige vejtyper, hvilket giver et mere praktisk billede af bilens effektivitet.

Hvad er NAF’s rækkeviddetest?

Norges Automobil Forbund (NAF) gennemfører to gange årligt en omfattende rækkeviddetest af de nyeste elbiler på markedet – én om sommeren og én om vinteren. Formålet er at køre bilerne tør for strøm på én dag for at vurdere, hvor langt de kan køre på en enkelt opladning. Fokus er på at sammenligne de faktiske resultater med WLTP-tallene (den europæiske testprocedure, der måler personbilers energiforbrug, udledninger og rækkevidde).

Den specifikke vinterrækkeviddetest kaldes El Prix og er verdens største test af elbiler. Den køres under vinterforhold med temperaturer mellem -6 og +7 grader, på ruten fra Oslo til Folldal og videre til slutdestinationen i Enden.

Læs mere om El Prix elbiltest

Skrevet af Amalie Andrea Lundberg

Amalie er Content- og kommunikationsmedarbejder hos Solgt.com og er i gang med en bachelor i International Virksomhedskommunikation. Amalie har allerede erfaring med kommunikation og interesse for bilbranchen.

Amalie vil gerne fokusere på, hvordan børnefamilien eller den almindelige bilejer får bedst mulig information omkring bilmarkedet. Derudover producerer Amalie også indhold på sociale medier og hjemmesiden til nytte for erhvervskunden, der gerne vil være godt kørende.

Læs flere nyheder om bilindustrien

Hvad koster det at køre elbil?

Overvejer du at skifte til elbil eller vil du blot vide, hvad det koster at køre elbil? Vi har skrevet om en række faktorer, der er med til at påvirke...

Læs mere
Regler for kørsel med varevogn

Hvis din virksomhed benytter varevogne til transport, servicekørsel eller levering, er det afgørende at kende de pågældende regler for kørsel med varevogn. Der kan være regler, du ikke vidste eksisterede,...

Læs mere
Kør-selv-ferie

Hvert år tager omkring 500.000 danskere på kør-selv-ferie, og tallet er støt steget markant de seneste år. FDM Travel oplevede sidste år en eksplosiv vækst på 40 procent i antallet...

Læs mere

Glimrende, så mangler vi lidt supplerende info om dig

Dine personlige data vil blive anvendt til at indhente en tilbudspris i overensstemmelse med aftalen. Læs mere om dette i vores persondatapolitik.
Hjælp