Hvert år oplever flere tusinde bilister at påkøre dyr i trafikken. Det koster mange penge i forsikringsskader, men i særdeleshed også både dyreliv og menneskeliv. Eksempelvis rådyr og hjorte bliver ofte ramt på de danske veje, hvorefter de dør af kvæstelserne efter de er løbet tilbage i skoven. Det kan desværre også koste menneskeliv, da de mange uheld kan være alvorlige. Derfor skal problematikken tages seriøst. For at spare dig selv for en stor bunke forsikringspenge og farlige situationer, kan du anskaffe dig en vildtfløjte. Når du sætter en vildtfløjte på din bil, bliver dyr skræmt væk og de løber dermed ikke ud på vejen. Derfor kan du minimere risikoen for at påkøre dyr med en vildtfløjte på bilen. En vildtfløjte udsender en højfrekvens lyd, som dyr kan høre på lang afstand, og på den måde skræmmer de dyr væk fra vejen. Lyden skabes typisk ved en fart på over 50 km/t alt efter den specifikke vildtfløjte. Dyrene kan høre vildtfløjten på en afstand op til 400 meter. Du kan gøre brug af en vildtfløjte uanset om du kører på motorcykel, i bil eller i lastbil. Vildtfløjten sættes fast under sidespejlene med dobbeltklæbende tape, som sidder på fløjten. Den kan også sættes fast på kølergitter eller kofangere, men luften skal dog kunne passere frit gennem vildtfløjten. Hele 10.793 gange i 2022 modtog Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral opkald fra trafikanter, der havde påkørt hjortevildt. Det giver mange forsikringssager, hvilket har fået flere forsikringsselskaber til at teste vildtfløjter i praksis. Et af de selskaber er GF Forsikring, der delte vildtfløjter ud til en række kunder i de områder, hvor de havde registreret flest påkørsler af dyr pr. Indbygger. Deres undersøgelse viste, at antallet af skader faldt med 12,5 procent fra 160 skader til 140 skader årligt. Det er dog svært at drage en konklusion på baggrund af GF Forsikrings mindre undersøgelse, da flere faktorer kan spille ind. For eksempel kan vildtfløjterne gøre bilisterne mere opmærksomme på problematikken, som gør, at de sætter farten ned eller kigger nærmere efter vildt. Derudover kan vejret også påvirke resultatet. Også Bornholms Brandforsikring undersøgte om vildtfløjter virker i praksis. Selvom de ikke har oplevet, at det giver færre forsikringssager, har der været positive reaktioner fra kunderne. De fortæller nemlig, at flere kunder glædeligt fortæller, at flere vildt stopper op i vejkanten eller skovbrynet tidligere. I Thisted Kommune har de i to år sendt en vildtfløjte med hjemmeplejens biler. Det skaber en større tryghed blandt de ansatte i hjemmeplejen, men det har også vist, at antallet af påkørsler af hjortevildt er gået fra 6-8 hvert år til blot et enkelt om året. Selvom vildtfløjten mindsker risikoen for at påkøre vildt, er der dog ikke nogen garanti. Derfor skal du som bilist på de danske landeveje stadig være opmærksom, da der kan være tilfælde, hvor vildtet ikke hører eller ikke reagerer på fløjten. Hvis uheldet er ude og du påkører et dyr, skal du: Derudover er det vigtigt, at du aldrig går hen til et såret dyr. Dette kan for det første ødelægge sporet for schweisserhunden, der sendes ud for at lede efter det sårede dyr. For det andet kan større sårede dyr være farlige. Hvis dyret har kræfter til at rykke på sig, vil det flytte sig selv. Hvis du finder et dødt dyr i vejkanten, er det ikke en opgave for Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral. I dette tilfælde kan du selv flytte dyret ud i rabatten. Du kan eventuelt søge vejledning ved en lokal vildtkonsulent. Hvis du ønsker at øge sikkerheden på landevejene og montere en vildtfløjte, kan du anskaffe denne i butikker, der sælger autoudstyr og reservedele, for eksempel Thansen og Biltema. Flere forsikringsselskaber sender også vildtfløjter ud til deres kunder for at undersøge, om dette påvirker mængden af forsikringssager.
Vildtfløjte skal forhindre påkørsel af dyr
31 hjorte køres ned hver dag
Hvad gør vildtfløjten?
Vildtfløjter: Virker de?
Succes i hjemmepleje
Det skal du gøre, hvis du påkører et dyr i naturen
Vil du have en vildtfløjte?
(+45) 61 48 45 45