Den 1. oktober træder nye miljøzonekrav i kraft for dieseldrevne personbiler. Herefter skal dieselbiler nemlig have et partikelfilter monteret eller som minimum være Euronorm 5 for at kunne anvendes lovligt i miljøzoner. Dette gælder i miljøzonerne i København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg.
Nye regler skal sikre renere luft i byerne
Efter en lovændring i Folketinget i 2022 har kommunerne mulighed for at omfatte dieseldrevne personbiler i miljøzonerne. Det er efter netop dette kommunerne har valgt at skærpe kravene i miljøzoner. Nogle krav, der skal bidrage til renere luft i de større byer.
Din personbil opfylder kravet om partikelfilter, hvis den som minimum er Euronorm 5.
Er du i tvivl om dette gør sig gældende for din dieselbil, kan du tjekke dette i Motorregistret her.
Mulighed for eftermontering af partikelfilter
Hvis du ønsker at få eftermonteret et partikelfilter på din dieseldrevne personbil, kan du kontakte et værksted. Når et partikelfilter eftermonteres, skal bilen nemlig til syn, hvor partikelfilteret testes, hvorefter synshallen registrerer dette i Motorregistret (DMR).
Der findes forskellige slags partikelfiltre, som personbiler kan få eftermonteret – nemlig et åbent eller lukket filter. Der foreligger ikke krav til, hvilken type, der skal monteres for at det opfylder miljøzonekravene. Det er dog ikke alle partikelfiltre der er godkendt til alle bilmodeller. Derfor kan nogle bilejere opleve, at de er nødsaget til at få monteret et lukket filter, der er en smule dyrere, hvis bilen skal anvendes i miljøzonerne.
De åbne partikelfiltre er billigere, men filtrerer til gengæld heller ikke helt så godt. Disse kan typisk bestilles og monteres af din mekaniker, hvis det er godkendt til din bil. Lukkede partikelfiltre bestilles hos specialiserede partikelmontører og kan monteres på de fleste køretøjer.
Med et partikelfilter monteret kan du årligt spare op til 1.000 kr. i partikeludledningsafgift.
Få en tilbudspris på din bil indenfor 24 timer
Kom nemt i gang uden oprettelse af profil og salgsannoncer
Garanteret salg af din bil og pengene på din konto inden for 3 hverdage
Landsdækkende netværk af autoriserede forhandlere