Forberedelser til turen

Juleferie kræver ofte lidt ekstra forberedelser – især når ferien indebærer sne og frostgrader. Her er det først og fremmest vigtigt, at bilen har vinterdæk på. De fleste danskere har allerede vinterdæk på i december måned, men man skal dog være opmærksom på, at der i andre lande er krav om, hvornår man skal køre med vinterdæk. I nogle lande skal man køre med vinterdæk i specifikke perioder, hvorimod andre lande blot har regler om, at der skal køres med vinterdæk, når der er vinterføre. Derfor er det vigtigt at tjekke reglerne om vinterdæk på din feriedestination. I samme omgang er det vigtigt at undersøge, om der er krav om snekæder på destinationen. Da der i flere lande er krav om snekæder, kan det være en god idé at købe og teste disse inden afgang. Så ved du hvordan de skal monteres, hvis det bliver nødvendigt.

Bilen kommer på hårdt arbejde om vinteren ved kørsel i kolde områder. Derfor er det en god idé at tjekke bilens batteri og motorolie inden afgang. Batteriet arbejder mere i kolde områder pga. kabineopvarmning og afrimning af ruder. Desuden starter bilens motor bedre, når der er rigeligt strøm på bilen.

Læs her hvordan du gør elbilen klar til juleferie

Sidste del af forberedelserne inden turen må være at undersøge og være opmærksom på eventuelle lokale færdselsregler. Når du tjekker op på reglerne om vinterdæk på din destination, kan det være en god idé at bruge lidt tid på at undersøge, om andre færdselsregler er adskiller sig fra de danske.

Er du klar til skiferie? Læs her, hvordan du gør bilen klar til skiferie

De gode råd

  • Tank diesel og sprinklervæske lokalt. Det du for eksempel kan købe i Norge og Sverige kan klare helt ned til 35 minusgrader imens det, du køber i Danmark kan holde til 24 minusgrader.
  • Prøv at sætte snekæder på hjemmefra. På den måde undgår du at stå i kulden, hvor din bil sidder fast.
  • Medbring rødt kort til din forsikring, hvis uheldet skulle ske. Du kan hente dette via en app udviklet SOS International i samarbejde med de danske forsikringsselskaber. Det røde kort giver dig adgang til vejhjælp i hele Europa, hvis du har en dansk kaskoforsikring på bilen.

Vigtige ting under rejsen

Selvom du har forberedt dig godt op til den lange køretur, er der et par ting, der er gode at være opmærksom på undervejs på turen.

Vær opmærksom på vej- og vejrforhold

Vejret kan hurtigt skifte i vintermånederne og når vejret skifter, er der også stor sandsynlighed for, at forholdene på vejene skifter. Derfor skal du hele tiden være opmærksom på eventuelle skift i forholdene.

Tjekliste til kør-selv juleferien

  • Træktov, skovl og lygte
  • Tjek de lokale færdselsregler
  • Vinterdæk og snekæder
  • Tjek regler om betalingsveje
  • Refleksvest til fører og passagerer
  • Tjek vej- og vejrforhold inden afgang
  • Tæpper
  • Letløbsmotorolie

Betalingsveje

En anden ting, der er værd at være opmærksom på, er betalingsveje rundt omkring i Europa. Du kan nemlig møde betalingsveje uanset om du kører nordpå eller sydpå.

Norge og Sverige har betalingsveje i flere byer, men her foregår registreringen ofte automatisk via nummerplade, så du skal blot betale regningen, når den lander i postkassen.

Så nemt er det desværre ikke, hvis du skal køre til eller igennem Tyskland eller Østrig. I Tyskland skal du bruge et miljømærkat, hvis du bevæger dig ind i deres miljøzone. Du skal også have et miljømærkat selvom din bil lever op til kravene ellers risikerer du at få en bøde på 80 euro. Mærkatet koster 150 kroner og kan købes hjemmefra. I Østrig betaler man for at køre på motorvej og motortrafikvej, så også her skal du købe et mærkat, der skal sidde i forruden. Dette mærkat kan du købe på tankstationer for ti dage ad gangen.

Husk dog at tjekke dette hjemmefra. Vores blogindlæg fungerer kun som vejledning og anbefalinger, men reglerne kan ændre sig løbende.

Læs mere om

Forsikring til kør-selv ferie

Vores generelle anbefalinger

Indtast venligst et gyldigt registreringsnummer. Se ofte stillede spørgsmål.

Skrevet af Laura Martens Christensen

Laura er Projekt- og kommunikationsansvarlig hos Solgt.com og har en kandidat i IT, Kommunikation og Organisation. Laura har i gennem de sidste tre år undersøgt det danske bilmarked og skrevet et stort antal artikler herom for Solgt.com.

Laura har især fokus på at kommunikere til den almindelige bilejer, som kan have brug for tips og tricks til alt lige fra bilkøb og bilsalg til bilforsikring og vedligeholdelse. Derudover producerer Laura også indhold om varebiler, som er henvendt til erhvervskunder.

Læs flere nyheder om bilindustrien

Hvad koster det at køre elbil?

Overvejer du at skifte til elbil eller vil du blot vide, hvad det koster at køre elbil? Vi har skrevet om en række faktorer, der er med til at påvirke...

Læs mere
Regler for kørsel med varevogn

Hvis din virksomhed benytter varevogne til transport, servicekørsel eller levering, er det afgørende at kende de pågældende regler for kørsel med varevogn. Der kan være regler, du ikke vidste eksisterede,...

Læs mere
Kør-selv-ferie

Hvert år tager omkring 500.000 danskere på kør-selv-ferie, og tallet er støt steget markant de seneste år. FDM Travel oplevede sidste år en eksplosiv vækst på 40 procent i antallet...

Læs mere

Glimrende, så mangler vi lidt supplerende info om dig

Dine personlige data vil blive anvendt til at indhente en tilbudspris i overensstemmelse med aftalen. Læs mere om dette i vores persondatapolitik.
Hjælp