Vinterdæk

Vinteren nærmer sig og når morgen- og aftentemperaturerne ligger omkring 7 grader, bør du skifte til vinterdæk. Du kan enten vælge at skifte hjul selv eller at få det gjort på et værksted. Hvis du ønsker at skifte til vinterdæk selv, kan du se vores gode råd til hjulskifte her.

Der er markant forskel på sommer- og vinterdæk. Bremselængden på vinterdæk kan nemlig være op til 20 procent bedre end den på sommerdæk på en våd vej. Derfor egner vinterdæk sig særligt godt til vinteren, når der er is og sne på vejene.

Vask bilen

Om vinteren kan der hurtigt komme snavs på bilen og hvis bilen er for beskidt, kan det faktisk blive farligt. Dette gælder især, hvis ruderne er for beskidte. Sørg derfor for at vaske bilen grundigt og holde ruderne rene. Du kan også rense sprinklerdyserne ved at bruge en knappenål. På den måde gør du, så der er fri passage. Du kan også justere dyserne, så de sprøjter på øverste halvdel af ruden. På den måde vil sprinklervæsken ramme forruden rigtigt, når du kører – særligt når der er vindmodstand.

Når du er i gang med at rense og justere sprinklerdyserne, er det også en god idé at tjekke viskerbladene. Kontroller gerne gummiet og skifte dette, hvis det er nødvendigt.

Ryd op i bilen

Du kender måske det, at man lige efterlader lidt småting i bilen. Det kan være alt fra paraplyer til klude eller aviser. Disse småting kan dog blive våde eller fugtige og resultere i duggede ruder. Det vil vi meget gerne undgå, så det er altså en god idé at rydde op i bilen, så det kun er de mest nødvendige ting, der ligger i bilen.

Batteri, bremser og kølervæske

December, januar og februar er de klart hårdeste måneder for bilens batteri. Desværre bliver vi ofte først opmærksomme på bilens batteri, når bilen har svært ved at starte eller går helt kold. I mange nyere biler kan man se om batteriet virker i et lille skueglas. Ved frost kan batteriet falde sammen - i dette tilfælde skal batteriet skiftes. Tjek også gerne, at kablerne sidder fast og at polerne er rene – disse kan renses med lunkent vand.

Selvom du aldrig selv må udskifte bremserne, kan du selv teste dem for at sikre, at de virker optimalt. Du kan tjekke om bilen bremser lige, siger lyde når der bremses og om bremsepedalen kan pumpes. Ved at træde/pumpe på bremsepedalen til den bliver hård, kan du tjekke bremseforstærkeren. Når pedalen er hård, startes motoren og pedalen skal derefter kunne trykkes længere ned. Bremselængden må desuden max være 6 meter ved 30 km/t.

Du bør også holde øje med bremsevæskebeholderen – denne har mærkater for maksimum og minimum. Når væsken er under minimum, kan det være en god idé at få bremserne tjekket hos dit værksted.

Endnu en ting, som bør være en del af dit vintertjek, er kølervæske. Det er nemlig vigtigt at kontrollere kølervæsken inden der begynder at være frost. Kølervæsken skal være frostsikret korrekt, så hvis du er i tvivl om dette, bør du få det tjekket på et værksted. Er dette ikke i orden, kan det blive en dyr fornøjelse, hvis det går i stykker.

Har du problemer med at få din gamle bil solgt?

Hos Solgt.com står vi klar til at hjælpe dig med at sælge din brugte bil. Når du sælger din bil med Solgt.com, er du garanteret et salg. Prøv vores online vurderingsværktøj nedenfor og få et tilbud på din gamle bil.

Kilder: Falck & FDM

Indtast venligst et gyldigt registreringsnummer. Se ofte stillede spørgsmål.

Skrevet af Laura Martens Christensen

Laura er Projekt- og kommunikationsansvarlig hos Solgt.com og har en kandidat i IT, Kommunikation og Organisation. Laura har i gennem de sidste tre år undersøgt det danske bilmarked og skrevet et stort antal artikler herom for Solgt.com.

Laura har især fokus på at kommunikere til den almindelige bilejer, som kan have brug for tips og tricks til alt lige fra bilkøb og bilsalg til bilforsikring og vedligeholdelse. Derudover producerer Laura også indhold om varebiler, som er henvendt til erhvervskunder.

Læs flere nyheder om bilindustrien

Hvad koster det at køre elbil?

Overvejer du at skifte til elbil eller vil du blot vide, hvad det koster at køre elbil? Vi har skrevet om en række faktorer, der er med til at påvirke...

Læs mere
Regler for kørsel med varevogn

Hvis din virksomhed benytter varevogne til transport, servicekørsel eller levering, er det afgørende at kende de pågældende regler for kørsel med varevogn. Der kan være regler, du ikke vidste eksisterede,...

Læs mere
Kør-selv-ferie

Hvert år tager omkring 500.000 danskere på kør-selv-ferie, og tallet er støt steget markant de seneste år. FDM Travel oplevede sidste år en eksplosiv vækst på 40 procent i antallet...

Læs mere

Glimrende, så mangler vi lidt supplerende info om dig

Dine personlige data vil blive anvendt til at indhente en tilbudspris i overensstemmelse med aftalen. Læs mere om dette i vores persondatapolitik.
Hjælp