Større udbud og øget interesse

I takt med, at el- og hybridbiler er blevet mere populære, ser vi også et større udbud af grønnere biler. Sammenlignet med sidste år er antallet af modeller næste fordoblet. I år 2020 var der 49 modeller på markedet, hvor der i dag er 97 modeller at finde. En udvikling, som må siges at være nødvendig for at udbrede de grønne biler. Det større udbud giver dig, som forbruger, mulighed for at finde den el- eller hybridbil, der passer bedst til dit behov. Derudover skaber det også mere konkurrence blandt fabrikanterne, som altså giver bedre priser til forbrugerne. Ydermere gør afgiftsændringer det lige nu mere attraktivt at købe en af de mere miljøvenlige biler.

Top 5 elbiler

De mest populære elbiler i maj 2021

  1. VW ID.4
  2. VW ID.3
  3. HYUNDAI KONA
  4. SKODA ENYAQ iV
  5. BMW I3

Top 5 plug-in hybridbiler

De mest populære plug-in hybridbiler i maj 2021

  1. FORD KUGA
  2. TOYOTA RAV4
  3. PEUGEOT 3008
  4. CITROEN C5 AIRCROSS
  5. AUDI Q3

Regeringens målsætning

Den socialdemokratiske regering har som målsætning, at al salg af benzin-og dieselbiler i Danmark skal ophøre i år 2030. Det skal dog fortsat være muligt at sælge plug-in hybridbiler frem til år 2035. Der skal altså kun sælges elbiler og andre grønne biler fra år 2030, hvilket må siges at være en ambitiøs målsætning, som kræver store ændringer i bilbranchen.

Det er dog værd at bemærke, at de fossile biler, som sælges frem til 2030, vil være på de danske veje langt ind i 2040’erne. Man kan altså ikke helt fjerne fokus fra de fossile biler endnu.

EU-kommissionens forslag

I juli måned præsenterede EU-kommissionen en ny klimaplan. Denne plan indebærer, at der fra år 2035 ikke længere skal sælges biler, der udleder CO2. Dette udspil skal hjælpe medlemslandene med at opnå målsætningen om at reducere CO2 udledningen med 55 procent inden 2030. Der er positive reaktioner fra både klimaminister Dan Jørgensen samt fagpersoner fra bilbranchen, som beskriver planen som ambitiøs men realistisk. Selvom flere bilfabrikanter allerede nu har planer om at stoppe med at producere biler, som kører på fossile brændstoffer, synes EU-kommissionens klimaplan at være et skridt i den rigtige retning.

Skal du købe en ny klimavenlig bil? Sælg din gamle bil med Solgt.com og få en tilbudspris herunder.

Kilder: Motor-magasinetAutoBranchen Danmark & De Danske Bilimportører

Indtast venligst et gyldigt registreringsnummer. Se ofte stillede spørgsmål.

Skrevet af Laura Martens Christensen

Laura er Projekt- og kommunikationsansvarlig hos Solgt.com og har en kandidat i IT, Kommunikation og Organisation. Laura har i gennem de sidste tre år undersøgt det danske bilmarked og skrevet et stort antal artikler herom for Solgt.com.

Laura har især fokus på at kommunikere til den almindelige bilejer, som kan have brug for tips og tricks til alt lige fra bilkøb og bilsalg til bilforsikring og vedligeholdelse. Derudover producerer Laura også indhold om varebiler, som er henvendt til erhvervskunder.

Læs flere nyheder om bilindustrien

Hvad koster det at køre elbil?

Overvejer du at skifte til elbil eller vil du blot vide, hvad det koster at køre elbil? Vi har skrevet om en række faktorer, der er med til at påvirke...

Læs mere
Regler for kørsel med varevogn

Hvis din virksomhed benytter varevogne til transport, servicekørsel eller levering, er det afgørende at kende de pågældende regler for kørsel med varevogn. Der kan være regler, du ikke vidste eksisterede,...

Læs mere
Kør-selv-ferie

Hvert år tager omkring 500.000 danskere på kør-selv-ferie, og tallet er støt steget markant de seneste år. FDM Travel oplevede sidste år en eksplosiv vækst på 40 procent i antallet...

Læs mere

Glimrende, så mangler vi lidt supplerende info om dig

Dine personlige data vil blive anvendt til at indhente en tilbudspris i overensstemmelse med aftalen. Læs mere om dette i vores persondatapolitik.
Hjælp